Logen SACRO

Silkeborg

Logen Sacro blev indstiftet den 13. september 1980. Vi forener kammeratligt samvær med et højere formål:

Serapionsordenen står for indsamling og fordeling af midler til trængende mennesker samt idealistiske – og andre almennyttige projekter som fortjener støtte. Her i logen skaffes midlerne ved forskellige arrangementer, f.eks. julekoncert.

Broderkredsen omfatter mænd fra alle samfundslag. Samværet er struktureret og uhøjtideligt på samme tid, i en atmosfære præget af samhørighed og gensidig interesse og omsorg for den enkelte, når der er behov for det. Vi lader os udfordre på vores vanetænkning, og forsøger vedvarende at udvikle os som mennesker. Ritualerne og strukturen i logehandlingen har dén passende grad af højtidelighed, som stemmer sindet til eftertanke.

Alt i alt, et ugentligt frirum fra en travl hverdag. Et frirum fyldt med nærvær, fjernt fra TV og sociale medier.
Ud over de ugentlige logemøder i perioden 1. september til 1. maj, hvor kun broderkredsen har adgang, har vi, igennem logeåret, arrangementer hvor ægtefæller og partnere er velkomne.

Vi besvarer alle spørgsmål du måtte have, og stiller gerne op til et personligt møde.


Mødedag:

Tirsdag

kl 19:00


Adresse:


Mørksøvej 14

8600 Silkeborg

.